SÆT DIT PRÆG PÅ FREMTIDEN: STEM PERSONLIGT → Sæt dit X ved VIBEKE NØRLY!

Så er valgplakaterne sat op i Slagelse Kommune

24/10/2021

Det er skønt at være en del af en stor kandidatflok, som med stor opbakning fra en masse frivillige har sat vores valgplakater op i hele kommunen.

Jeg synes altid det har været en festlig periode, når vores demokrati så tydeligt fejres af de mange – forskellige – valgplakater, der som regel uforstyrret kan hænge i lygtepælene rundt omkring.

Engang imellem kan vi forfalde til at glemme at sætte pris på alle de muligheder, vores demokrati giver os for selv at være med til at påvirke både vores lokalområde og det land, vi bor i.

Dels ved at stemme personligt til de forskellige valg og dels ved selv at stille sig til rådighed som kandidat.

I Venstre er vi sideopstillede, så selv om jeg først for nylig er flyttet til(bage) til kommunen og derfor står som en af de sidste opstillede, så tæller enhver stemme personligt på mig. Faktisk tæller den i princippet nærmest dobbelt, for samtidig med at din stemme kan være afgørende for om jeg kommer ind i Byrådet, så er det helt sikkert stadig en stemme for, at Knud Vincents kan blive en ny stærk borgmester for Slagelse Kommune.