SÆT DIT PRÆG PÅ FREMTIDEN: STEM PERSONLIGT → Sæt dit X ved VIBEKE NØRLY!

Lidt om mig

 
Mit navn er Vibeke Nørly, jeg er 61 år og selvstændig erhvervsdrivende. Jeg er gift med Jesper Nørly, som jeg har 3 skønne sønner med. Vi forelskede os på Slagelse Gymnasium i 1981 og har været uadskillelige lige siden. 
 
Vi har boet 28 år i Espergærde, og flyttede til Korsør i marts 2021, hvilket vi er utroligt glade for.
 
Jeg har mange års erhvervs- og ledererfaring, samt 20 år som selvstændig erhvervsdrivende. Jeg har mange års erfaring med fokus bestyrelsesarbejde – især med fokus på erhvervspolitik, beskæftigelse og social ansvarlighed, heraf 4 år som DA’s repræsentant i LBR.
 
Jeg stiller op for at støtte op om Knud Vincents, der er en udviklings-og handlingsorienteret borgmester, der samtidig formår at skabe samarbejde og løsninger med de øvrige partier. Han har de seneste snart 4 år bevist, at han kunne få styr på økonomien i kommunen igen. Samtidig er han den mest aktive borgmester jeg kender, der deltager i stort set alle aktiviteter i hele kommunen – både før og efter han blev valgt som borgmester. 
 
Mine fokusområder er især at skabe endnu bedre vilkår for erhvervslivet og beskæftigelsen i Slagelse Kommune. Vi skal i endnu højere grad tiltrække nye virksomheder og dermed øge beskæftigelsen, ligesom det er meget vigtigt at fastholde alle de virksomheder, der allerede er her.
 
Derudover prioriterer jeg foreningslivet meget højt – og har en stor kærlighed og interesse for idræt, samt kunst og kultur.
 
Endelig er jeg meget optaget af forholdene for syge, ældre og handicappede, hvor jeg dels selv har en historie med skader og dels i mange år har været praktiksted for ledige, sygemeldte, handicappede, mfl. Det er en sårbar gruppe, som kræver vores opmærksomhed. 
 
Vores ældre har ydet et langt arbejdsliv til fællesskabet og derfor er det vigtigt, at vi tager os godt af dem, når de er kommet op i årene og især, når de får brug for hjælp, støtte og pleje. 
 
Hvis jeg kommer ind i Byrådet, vil jeg arbejde for at opnå så meget indflydelse som muligt på de områder, jeg brænder mest for, men vil selvfølgelig tage ansvar og arbejde målrettet for de områder, jeg måtte få ansvar for.

Min målsætning vil være at opnå så godt et samarbejde på tværs af partierne som muligt, fordi vi sammen står stærkest og dermed kan opnå de bedste resultater. 

 
Jeg glæder mig over at være en del af et stærkt kandidathold for Venstre i Slagelse Kommune.
 


Se alle kandidaterne på dette link:
https://slagelse.venstre.dk/byradskandidater.html